Afsted til London! - Zarya

"Jeg frygter jeg ikke kan sige et samme.." Sombra grinede lidt "men der er det godt at kunne lyve."

Zarya kom til at grine, "Da, det kan sikkert spare en meget besvær"

"Det kan det" sagde hun med et smil.

Zarya grinte lidt og betragtede hende, "De kommer sikkert i færre skænderier"

"Ah ja, sjælendt" sagde hun tilfreds

Zarya smilte svagt, "Og garanteret ingen slagsmål"

"Aldrig" sagde hun og grinede svagt "hvilket er heldigt, jeg tror jeg ville klare mig mindre heldigt i en fysisk konfrontation.."

Zarya så hende lidt an og nikkede med et selvtilfredst grin, "De træner ikke nok" sagde hun og lod sit blik hvile på frøken Sombras former længere end hvad egentligt var nødvendigt

"Nej" indrømmede Sombra og lod blikket glide over Zaryas krop "De gør.."

Zarya nikkede med et tilfredst smil, "Da" sagde hun stolt og spændte måske lidt i musklerne, nu hvor hun blev kigget på ...

"De ser også stærk ud" sagde Sombra anderkendende.. Zarya var meget muskuløs... men stadig feminin.. det var en utroligt tiltrækkende kombination hun aldrig havde haft glæden af at beundre før..

Zarya brummede tilfredst og nikkede, "Da, som en bjørn"

Sombra kom til at smile "som en bjørn?" spurgte hun og havde lyst til at drille kvinden.. men overvejede sandheden i hendes ord og betragtede hendes muskler "hvor meget har De løftet?"

Zarya nikkede med et selvtilfredst grin, "512 kg" sagde hun stolt

Sombra blinkede med øjnene og så chokeret på hende ".. nej"

Zarya smirkede tilfredst, "Jo"

Sombra så meget overrasket og ikke helt overbevidst ud ".. og jeg har Deres ord?"

Zarya nikkede med et grin, "Det har De, jeg skal skam gerne demonstrere en dag"

"Det må De gøre" sagde Sombra og nikkede.. hun så lidt på hendes arm.. hun rakte langsomt hånden ud og tøvede ".. tillader De?"

Zarya rakte armen frem og flexede, "Da" sagde hun og grinte lidt

Sombra rørte prøvende ved hendes arm og trykkede.. hun blinkede forbløffet med øjnene da hun slet ikke kunne få musklen under sine fingre til at give efter "utroligt" mumlede hun for sig selv og prøvede at klemme hårdere uden nogen ændring.. "det gør slet ingen forskel om jeg lægger pres eller ej" sagde hun, igen mest for sig selv.

Zarya tilbageholdt det lille, tilfredse suk hun havde lyst til at komme med, fa Sombra rørte ved hende. Det føltes godt at have hendes hænder på sig, bedre end det gjorde. I stedet fr at dvæle for meget ved det, grinte hun tilfredst til hende, "Da, De lægger ikke nok pres bag"

Sombra kom til at le "vil De håne mig hvis jeg fortæller jeg ikke kan lægge mere?" spurgte hun imens hun prøvede at presse så hårdt hun kunne, uden nogen effekt..

Sombras latter smittede og Zarya grinte også, Sombra havde en god latter. Hun rystede lidt på hovedet, "De gør det godt af en malen'kaya devochka"

Sombra så interesseret på hende og nød lyden af hvordan Zarya udtalte russiske ord.. russisk var et forførende sprog.. hvem kunne have vidst det? "En hvad?" spurgte hun interesseret.