Nostalgi - Angela

Sted: til ballet på Fareehas gamle værelse
Tid: midt på aftenen
Påklædning:


Fareeha havde for en gangs skyld været næsten uden opsyn til ballet, Zarya havde virket optaget af noget andet, og udover et kig i ny og næ for at sikre sig at hun var i god behold havde hun ikke været ved hendes side. Det havde givet Fareeha mulighed for at drikke lidt mere end hun plejede, et nødvendigt middel for at klare sig igennem al den samtale der var forventet af hende, nu hvor hendes beskytter var væk.

Det var også derfor hun nu, senere på aftenen, sad halvfuld, nostalgisk og alene på sit gamle værelse. Hun havde fjernet klædet der var lagt over den store seng og sad nu på kanten, mens hun blidt kørte en hånd over sengetæppet. Det var underligt at det ikke længere var hendes værelse, at hun nu havde sit eget værelse i et nyt hus, med sin mand. Det var også underligt, at være gift. Hun så lidt ud i mørket, mod det lille vindue, der vendte så det havde god udsigt over haven, og tænkte.

Angela havde snakket og hilst på mange forskellige mennesker. Hun havde grinet og drukket, og ledt efter Fareeha. Hun havde hilst høfligt på familien Lindholm og ikke sagt nej til en drink, det havde været uhøfligt, og så havde hun ledt efter Fareeha. Hun havde været fanget i dårlig samtale med Hr. Malfoy og drukket for at då tiden til at gå... og så var det samme sket med Fru Malfoy. Så havde hun ledt efter Fareeha. Hun havde set hende, i et glimt, forsvinde ovenpå. Hun var fulgt efter, hun havde ikke talt med hende hele aftenen... hun bankede forsigtigt på døren.

Påklædning:

Fareeha blev revet ud af sine tanker ed et sæt, da der blev banket på døren ... hvem vidste hun var her? Det kunne ikke være hendes forældre, de var bare gået ind. Hun rømmede sig og rejste sig fra sengen, "Kom ind" kaldte hun og overvejede kort, om hun burde have forsøgt at dække sengen igen

Angela åbnede døren og kiggede ind.. hun smilede blidt til Fareeha "hej" hilste hun "forstyrrer jeg?"

Fareeha smilte svagt til hende, "De forstyrre aldrig, fru Angela"

Angela smilede varmt til hende og gik ind "er dette Deres gamle værelse?" spurgte hun nysgerrigt

Fareeha nikkede med et nostalgisk smil og så sig om, "Ja, det er det"

Angela smilede og kom helt ind og lukkede døren bag sig "det er et smukt værelse"

Fareehe smilte svagt og så sig om, "Menge tak, jeg har også altid holdt meget af det"

"Savner De det?" spurgte Angela og stod midt i rummet og så rundt.

Fareeha tøvede, men vinen havde løsnet hendes tunge og gjort hende minder forsigtig, "Af og til" sagde hun

"Det forstår jeg godt" sagde Angela og tog plads på sengen... hvilket set i bakspejlet måske havde været uhøfligt, men den var blød og Angela havde stået op hele aftenen.

Fareeha smilte blidt til Angela og satte sig forsigtigt ved siden af hende, så så hun lidt rundt på værelset, "Men det er også rart at være frue i sit eget hus"

"Ah ja" sagde Angela med et smil "det længtes jeg også efter"

Fareeha nikkede og smilte svagt, "Forældre er rare, men de blander sig for meget"

Angela grinede lidt "mh... ja"

Fareeha så på Angela og rødmede svagt, hun havde et smukt grin, "d-.. det er en smuk aften"

"Det er det" sagde Angela og så rundt... "Hr. Shimada er en heldig mand at have fået Dem i sit liv"

Fareeha rødmede og smilte smigret, "Jeg tror nu snare jeg er heldig" sagde hun og så mod vinduet, "Jeg havde ikke forventet at ægteskab ville være så behageligt"

Angela smilede og så på hende "det glæder mig at høre" svarede hun oprigtigt "der er ikke noget mere sørgeligt end et ulykkeligt ægteskab"

Fareeha rystede lidt på hovedet, "Nej" sagde hun, men rynkede så brynene, "Det skulle da lige være at tilbrige resten af livet som en byrde for sin familie"

Angela rynkede brynene "det er sandt.." sagde hun bekymret

Fareeha smilte svagt, "Men heldigvis har vi begge undgået den skæbne"

"Ja" sagde Angela lettet og så mod Fareeha "forhåbentlig begge skæbner"

Fareeha nikkede med et svagt smil, "Ja, det håber jeg da"