Bliv lidt... - McCree

Jack sad og så ud af vinduet med en drink i sin hånd.. han sad på sit kontor og huskede hvor vred Amélie havde været... fordi deres forhold ikke fungerede... og så tænkte han på sin stakkels søster, hvis mand han havde.. ham og Gabriel havde.. han smilede ved tanken, men følte sig så straks efter ulykkelig og drak noget mere.

McCree gik med usikre skridt gennem det store hus, mod det rum han havde fået at vide hr. Morrison befandt sig i. Han var ikke kommet meget i huset, og det føltes stadig underligt at være her ... især når han formodede at grunden til hans tilstedeværelse var et skænderi mellem fru Amélie og hr. Morrison. Han sukkede svagt og stoppede tøvende op foran døren, så bankede han på.

"Kom ind?" mumlede Jack og vendte blikket mod døren.. han havde taget sit halsklæde af, det havde irriteret ham frygteligt.. så han sad i sin skjorte som havde et par knapper åbne, ingen jakke og hans ærmer smørret lidt op.. han var ikke klædt til at blive set, men lige nu var han fuld og det måtte tjenestepigen finde sig i.

McCree åbnede tøvende døren og trådte ind i lokalet. Han åbnede munden, for at aflevere sin besked, men så faldt hans blik på hr. Morrison og han gik i stå. Hans blik hvilede på hans bryst, især den åbenstående skjorte, og han mærkede sine kinder blive varme, så tvang han sig selv til at se på hans ansigt.

"McCree?" mumlede Jack lidt overrasket og rettede forlegent ryggen... selvfølgelig var det den smukke hestepasser der kom når han var klædt upassende på... hvad han ikke måtte tænke..

McCree blinkede og han huskede hvorfor han var her, ikke for at stirre på hr. Morrison. Han rømmede sig lidt forlegent, "Deres kone bad mig aflevere en besked, herre" forklarede han

"Oh" sagde han og rynkede brynene og nikkede "hvilken besked?"

"Hun sagde hun ikke vile være hjemme til middag" svarede McCree og flyttede lidt nervøst på fødderne

Jack sukkede tungt "selvfølgelig vil hun ikke det" mumlede han og tog sig en stor slurk af glasset

McCree rynkede brynene lidt og så bekymret på ham, "... fruen virkede, oprevet ..." sagde han tøvende

"Ja.." sukkede han og lænede sig udkørt tilbage i stolen..

McCree tog forsigtigt et skridt mere ind i lokalet og lod døren glide i bag sig, "... er alt vel, herre?"

Jack smilede trist "jeg er en dårlig mand.."

McCree rynkede brynene og så forvirret på ham, "Det har jeg svært ved at tro" sagde han oprigtigt og gik lidt tættere på ham

Jack rystede svagt på hovedet "det er sandheden.."

McCree gik forsigtigt helt hen til ham og klappede ham lidt akavet på ryggen, "Jeg er sikker på De gør sagen værre end den er"

"Jeg kan ikke tilfredsstille min kone" sagde han trist

McCree så overraskede på ham, "Oh" sagde han og blinkede, det forklarede en del. Han rynkede brynene og klappede usikkert hr. Morrison på ryggen igen, ".. Vi kan ikke selv styrre, hvordan .." han rødmede og rømmede sig forlegent

"Hun er vred på mig..." sagde han trist "fordi jeg ikke kan.. og jeg.." han lukkede øjnene "tilfredsstiller De hende?"

McCree blinkede overraskede og skyndte sig at ryste på hovedet, "Nej, herre ... hvis De har hørt andet, er der ingen sandhed i det"

Jack sukkede "ikke at hun ikke fortjener det.. når nu jeg... og De er sådan en smuk mand, jeg er sikker på hun.."

McCree rødmede overraskede og sank en klump, "... selv hvis fruen var interesseret, tror jeg ikke ..."

Jack så op på ham og smilede svagt "nej.. De virker som en hæderlig mand.. De ville sikkert ikke.. med en gift.." han så trist ud igen.. som han havde......

McCree rynkede brynene og så bekymret på ham, "Jeg tror De tænker for højt om mig" indrømmede han tøvende og klappede ham lidt på ryggen, "... De kan ikke gøre for om De kan ... Det er selvfølgelig uheldigt, men ..." han rømmede sig lidt, ".. det er ikke Deres skyld"

"Men jeg kan jo godt når.. når.." han rødmede