Fik du så snakket med hende? - Torbjörn, Symmetra

Sted: I en af familiens stuer
Tid: efter ballet

Lucio satte sig på en stol i stuen og tog sin maske af med et sageligt smil om munden. Det havde været et fantastisk bal fyldt med fantastiske mennesker. Især et menneske skilte sig ud som noget ekstra. Hans smil voksede ved tanken om frøken Kanin og om, hvordan hun nærmest havde lovet at vise ham sit hjem.

Torbjörn kom ind i stuen kort efter sin søn og hoppede op i den stol han havde gjort til sin. Han så på Lucio og brummede, "Med det smil, må du hellere have brugt hele aftenen i samtale med den pige vi havde fundet til dig"

Symmetra kom ind efter sin mand og så undersøgende på Lúcio "så hvordan gik det?"

Lucio blinkede og så lidt usikkert på dem, "Uhm .. altså, jeg snakkede med hende, men .." han tøvede

Torbjörn brummede lidt irriteret, "Tal dreng, hvad skete der? Hvad syntes hun om dig?"

Symmetra tog plads og så afventende på Lúcio.

Lucio tøvede og så lidt ned i jorden, "... det ved jeg ikke, men" han tøvede lidt, "Hør, jeg tror ikke ..."

"Hvad mener du med, det ved jeg ikke?" spurgte Torbjörn en anelse irriteret over den mangelfulde beretning.

"Hvad sagde hun?" spurgte Symmetra skarpt.

Lucio sukkede tungt, "Hun sagde ikke noget af videre betydning, men .... hør" han tog en dyb indånding, "Jeg elsker en anden".

Torbjörn så forvirret på ham, "Hva?"

Symmetra blinkede med øjnene "hvad mener du med at du elsker en anden?"

Lucio kørte en hånd usikkert gennem sit hår, "Jeg kan ikke gøre kur til Sombra, for det er ikke hende mit hjerte begærer"

Torbjörn rynkede forvirret brynene og fnøs så, "Sikke noget sludder, hun er den rigeste pige på hele egnen"

"Lúcio. Ægteskab handler ikke om kærlighed. Det handler om økonomi." sagde Symmetra strengt.

Lucio sukkede tungt og så så trodsigt på dem, "Jeg vil ikke giftes for penge" sagde han bestemt, "Jeg vil giftes af kærlighed, og nu har jeg fundet kvinden jeg elsker"

Torbjörn fnøs, "Så må du se også at elske hende vi har valgt dig"

"Hvem er denne kvinde du elsker?" spurgte Symmetra frustreret

Lucio smilte lykkeligt, "Frøken Kanin" sagde han og fik et drømmende udtryk i ansigtet

"Hvem?" spurgte Torbjörn forvirret

Symmetra hævede et øjenbryn "du ved ikke hvem det er."

"Jeg ved hun er den smukkeste skabning på jorden" sagde han med et lykkeligt smil

Torbjörn hævede et øjenbryn, "Hvis du ikke ved, hvem det er, an du umuligt vide om hun ville være et godt parti"

"Ikke tale om. Du vil gøre kur til Frøken Sombra og så er der ikke mere om den sag." sagde Symmetra.

Lucio så stædigt på sin mor, "Nej. Det vil jeg ikke" sagde han og krydsede armene

Torbjörn så på ham som om han ikke var rigtig klog ...

Symmetra så frustreret på ham "hvordan kan du været faldet for et eller andet pigebarn på kun en enkelt aften? Vi instruerede dig i at finde Frøken Sombra, vi udpegede hende for dig og dette er hvad du vælger at gøre ved os?"

Lucio så fornærmet på hende, "Hun er ikke bare et eller andet pigebarn" sagde han bestemt

Torbjörn rystede på hovedet af ham, "Du bliver nødt til at gøre, hvad der er bedst for din familie"

"Du må forstå Lúcio at hvis ikke du gifter dig med Frøken Sombra, så er det ikke kun din egen fremtid men også din faders og min du kaster bort" sagde hun strengt.

Lucio så på hende med krydsede arme, "Jeg kaster min fremtid bort, hvis jeg gifter mig med en kvinde jeg ikke elsker"

"Sludder!" sagde Torbjörn og brummede utilfredst

"At gifte sig med en rig kvinde vil sikre dig økonomisk. Forelsk dig i en rig kvinde eller gift dig uden kærlighed" forlangte Symmetra.

Lucio rystede på hovedet, "Jeg vil giftes med en jer elsker, ellers vil jeg aldrig giftes" sagde han bestemt

Torbjörn så hovedrystende på sin søn, "Hvor du får disse ideer fra ..."

"Og hvordan vil det så gå for dig og din kære kone når du ikke kan sørge for hende?" spurgte Symmetra skarpt.

Lucio blinkede og rynkede brynene, "Vi skal nok få det til at fungere, så længe vi elsker hinanden" sagde han så

Torbjörn fnøs, "Du lever i en eventyrverden, knægt"