Gæld siger du - Gabriel

Sombra sad og så tænksomt ud af vinduet i stuen imens hun overvejede om hendes planer med Hanzo var værd at handle på. Han var tættere bekendtskab end hvad hun normalt gjorde.

Gabriel var hjemme for at besøge sin famile, og for at advare Sombra om den nygeligt ankomne familie. Han havde spurgt en af tjenestesfolkene om, hvor han kunne finde sin yngste søster og var blevet henvist til stuen, så der var han gået hen. Han trådte ind i rummet og så på hende med et svagt smil, "Godformiddeg Sombra"

Sombra løftede blikket og smilede lidt da hun så ham "godformiddag" svarede hun "hvad bringer Dem her?"

Gabriel smilte til hende og satte sig, "Er det ikke no at ville se min lillesøster?"

"Det ved jeg ikke" sagde hun og betragtede ham afventende "er det?"

Gabriel grinte svagt, "Nu du bringer det op, har du hørt om den nye familie i byen?"

"Familien Lindholm" svarede Sombra og nikkede kort "ja, ganske lidt."

Gabriel nikkede og så vurderende på hende, "Har du hørt at de har en søn? En ung mand i en gifteklar alder?"

"Jeg var ikke bevidst om den detalje nej" svarede Sombra og så undersøgende på ham?

Gabriel nikkede og brummede en utilfreds brummen, "Det har de, og det siges at de er i gæld" han så alvorligt på hende, "Hvis det er noget om det, gør det dig til at fristende parti"

"Ah." sagde Sombra og nikkede "hvor meget gæld siges De at have?"

Gabriel tøvede kort, "Hrm, jeg har ikke hørt præcise tal, men så vidt jeg har forstået skulle det ikke være umådelig meget" sagde han og rynkede brynene lidt, "Men det stiller dem stadig i en situation, hvor et ægteskab med dig ville være fordelagtigt, for dem .. ikke for din fremtid"

Sombra nikkede "så vil jeg lade være med at indgå et ægteskab med Hr. Lindholm" sagde hun.

Gabriel smilte svagt, "Fornuftigt" sagde han tilfredst, "Jeg ønskede at advare dig om hans mulige intentioner"

Sombra nikkede igen "det skal jeg huske."

Gabriel nikkede og så undersøgende på hende

Sombra så spørgende på Gabriel "hm?"

Gabriel rystede lidt på hovedet og smilte svagt til hende, "Hvordan fandt de ballet i går aftes?"

"Kedeligt" sukkede Sombra "at jeg skal slæbes til disse utallige fester er mig en gåde."

Gabriel klukkede lidt og smilte svagt, "Jeg har ladet mig fortælle at det ser skidt ud ikke at møde op"

"Ak ja. Og så må man jo" hun rystede på hovedet og så på Gabriel "jeg håber De havde en god aften?"

Gabriel smilte svagt og nikkede, "Den var udemærket" sagde han, "Jeg snakkede lidt med Morrison, og resten var tåleligt"

Sombra nikkede "går det ellers godt med ham og Amélie?"

Gabriel brummede lidt, han brød sig ikke om at snakke om, eller tænke for meget på, Jack og Amélie sammen, "Det går vist udemærket"

Sombra betragtede ham "jeg forstår ikke hvad De har imod deres ægteskab."