Besøg - Jack

"Min ældste søster er 4 år ældre end jeg, så vi voksede op sammen... med min yngre søster er ikke 20" fortalte han

Lucio nikkede lidt og smilte, "Det lyder behageligt, jeg kunne tænk at det måtte være ratr at have en storesøster, og sødt med en lille en"

"Bestemt" sagde han og smilede til Lúcio "så er De og Deres familie kommet alene til egnen, eller bringer I venner?"

"Bare os" sagde Lucio og prøvede at smilede lidt forlegent, de var ikke flyttet under de bedste omstændigheder

Jack nikkede og smilede, men undrede sig... han havde været sikker på... nå... hm.

Lucio nikkede og smilte høfligt til ham, "Nu hvor vi er nye her på egnen, er der så nogle vigtige steder til gåture de kan fortælle om?"

"Ah, jamen vi har smukke skove lige i nærheden" fortalte Jack "dem har De muligvis allerede fået et glimt af.. og så er der en eng som vi er mange der sætter pris på at spadsere til.. nogle gange er det sket vi pakker lidt at spise og tager ud et par selskaber" han smilede til ham "og så er der en sø hvor man både kan fiske og børnene elsker at bade om sommeren eller fange haletudser"

Lucio smilte og nikkede, han smilte især ved tanken om børn der fangede haletudser, "Det lyder meget hyggeligt, jeg husker da jeg var lille .. vi både i nærheden af en lille dam og jeg ville hvert år ud og fange frøer og haletudser, jeg prøvede endda at bygge dem et hus på mit værelse, deres egen lille dam i en balje"

Jack smilede og grinede lidt "det lyder hyggeligt, jeg tror min yngre søster vil kunne lide Dem"

Lucio smilte lidt, "Jeg takker, det var hyggeligt, indtil min moder opdagede min dam og smed den"

Jack smilede lidt "mødre kan være så ubarmhjertige" sagde han med et grin

Lucio grinte og nikkede, "Det kan de i sandhed"

Jack smilede til ham "nå, jeg må også se at komme hjemaf. Min kone venter mig" han rejste sig og bukkede kort for ham "De må sige til Deres forældre at de altid er velkomne på Shadewoods Mansion. Det gælder selvfølgelig også Dem."

Lucio rejste sig og smilte høffeligt, "De skal have mange tak, det har været en fornøjelse at gøre deres bekendtskab"

"I lige måde" sagde han med et smil og bukkede en sidste gang inden han forlod huset. Lúcio virkede som en flink, ung mand. Men det låste jo ikke mysteriet om Hr. Prærieulv...

Lucio bukkede og fulgte ham til døren, så gik han ind for at øve sit klaverspil.

//out//

//out//