OK OK! JAGT EFTER HR. FRØ! - Lena

Hana havde fundet den pæneste kjole hun havde! Og heller ikke helt så... dækkende som de andre. Ikke at den var for visende! Det ville være lige så skidt! Hun havde, hvilket hun ellers aldrig gjorde, brugt en time på at sætte sit hår rigtigt og sat det op med smukke, lyserøde perler der passede til kjolen. Hun håbede at Hr. Frø ville kunne genkende det lyserøde.. hun var så spændt! Nu gik hun ved siden af Lena og ledte!

Hår:

Kjole:

Lena så på Hana med et stort smil, "Hvor er dit hår smukt, kære!" udbrød hun begejstret, "Og hvor går perlerne godt med kjolen, jeg er sikker på hr. Frø ikke kommer til at kunne modstå dig, så smuk som du tager dig ud i aften!". Selv havde hun sit hår sat som det plejede og havde taget en grøn kjole på, hun følte gik godt til sine øjne.

Hana fniste og smilede glad "shh, shhhhh" hviskede hun og var meget spændt "han sagde han ville kunne kende mig på at jeg var den smukkeste pige i rummet.. åh Lena, hvad hvis han synes en anden er smukkere?"

Lena smilte stort og rystede på hovedet, "Umuligt" sagde hun med et stort smil til hende, "Jeg ser ingen her der nærmer sig". Hvilket var sandt, hun kunne ikke se Amélie blandt mængden ...

Hana så stadig bekymret ud, men huskede så at hun jo skulle se pæn ud... og så prøvede hun istedet at se rolig ud.. og så kom hun til at fnise fordi det hele var så fjollet!

Lena fniste også, "Det skal nok gå" sagde hun og så sig om efter en mand med en grøn halsstofting, "Jeg er sikker på den stakkels mand allerede er på vej til at blive forelskede"

Hana smilede varmt "det håber jeg.." sagde hun drømmende..

Lena nikkede med et stort smil, "Det tror jeg bestemt"

"Hvad hvis han ikke kan lide mig?" spurgte hun og så bekymret på Lena

Lucio gik rundt blandt mængden og så sig søgende om efter frøken Kanin. Hvad nu hvis hun ikke var der? Hvad nu, hvis hun slet ikke ønskede at gøre hans bekendtskab alligevel? Han sukkede svagt, det eneste der var at gøre var at lede!
Han havde mørkt tøj på, men havde som aftalt brugt en grønt halsklæde i stedet for det almindelige hvide.
Mens han gik og kiggede, faldt hans øjne på en ung skønhed klædt i den smukkeste, lyserøde kjole han længe havde set. Mon det var hende?

"Grønt halsklæde, grønt halsklæde" mumlede Lena for sig selv, mens hun kiggede ud over rummet

Hana gik og ligesom Lena ledte hun efter Hr. Frø! Hendes blik faldt på en ung, fremmed mand der så på hende. Hun mærkede sit hjerte speede op og hendes kinder blev varme. Han var den smukkeste unge mand hun nogensinde havde set, og hans halsklæde... hun greb om Lenas arm "grøn!" hviskede hun

Lucio gik tøvende i retning af den smukke kvinde, der stod og snakkede med en veninde, eller måske en søster? Han bukkede høfligt for de to unge kvinder, da han kom hen til dem, "Godaften de damer" hilste han høfligt

Lena prøvede ikke at fnise og smile, det gjorde hun virkelig, men det var svært når nu alt gik så perfekt! Hun anstrengte sig for at lægge ansigtet i alvorlige folder, "Godaften hr." sagde hun og nejede

"Godaften!" sagde Hana hurtigt og nejede også!.. oh my god, han var super pæn!

Lucio smilte høfligt og lidt genert til dem, "Jeg undskylder den noget uortodokse introduktion, men jeg så Dem og måtte høre Deres navn?" sagde han og prøvede at smile charmerende til Hana

Lena fniste glad og puffede lidt til Hana, hvor var det altså bare spændende!

Hana rødmede og fniste og prøvede at gøre sin stemme rolig, men også charmerende! "Hana Shimada" præsenterede hun sig og nejede kort igen!

Lucio lyste op i et stort smil og bukkede dybt for hende, "Lucio Lindholm" præsenterede han sig og så mod Lena med et smil, "Og Deres bedårende veninde?"

Lena fniste og så afventende på Hana

Hana blinkede, wow.. Lúcios smil var meget distraherende "oh! Ja!" hun fniste og smilede undskyldende "dette er Fru Lena Amari" skyndte hun sig at præsentere... kunne Lúcio bedre lide Lena?.. Lena var gift, så det var ligemeget!

Lucio bukkede for Lena, "Mig en fornøjelse" sagde han med et smil og så så mod Hana igen, "Hvis den ikke allerede er taget af en anden, ville jeg høre, om jeg kunne bede om frøkenens første dans?"

Lena kom med et lille, lykkeligt hvin og skyndte sig at tage hænderne op for munden, for at holde det tilbage. Hvor var det rommantisk!

Hana så på Lena, ikke så pinlig Lena! Men hun fniste selv og følte sig helt varm og glad og nikkede hurtigt "jeg er ikke allerede taget af en anden" lovede hun

Lucio smilte endnu større, "Så ser det ud til jeg er heldig" sagde han glad og skævede lidt mod Lena, der virkede meget ... ophidsede