OK OK! JAGT EFTER HR. FRØ! - Lena

Hana kom til at smile "ikke det?"

Lucio smilte svagt, "Nej, beklageligvis"

"Det er ikke godt at være tilfreds med at en ung kvinde hverken kan spise eller sove" sagde hun og smilede stort

Lucio rødmede og smilte forlegent, "Nej, og jeg håber da at De får spist og sovet lidt, på trods af det, men .." han tøvede, "Jeg må indrømme at det kun bringer mig glæde, at jeg fylder så meget i Deres tanker" han tøvede igen, "Sandt at sige, har jeg heller ikke kunne tænke på andet"

Hana lyste op i et kæmpe smil og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre med sig selv "d-det glæder mig"

Lucio rødmede og smilte også stort, "O-også mig, det har været behagelige tanker"

Hana rødmede og så interesseret på ham "hvilke tanker?"

Lucio rødmede og tøvede, "T-tanker om, hvor godt De tog Dem ud, når De dansede .. eller hvor smuk en klang Deres stemme havde" indrømmede han forlegent

Hana rødmede dybt "virkelig?" spurgte hun og bed sig i læben.. wow...

Lucio nikkede og så lidt bekymret på hende, "..Jeg håber ikke frøkenen føler jeg er for ligefrem?"

"Nej!" udbrød Hana og holdt sig så for munden og fniste sødt "nej.. nej overhovedet ikke.."

Lucio så på hende med et stort smil, hun lød så sød når hun fniste sådan, og hendes hurtige benægtelse gjorde ham varm om hjertet

Hana rødmede og smilede forelsket "uhm.."

Lucio smilte forelsket tilbage, "Jeg er lettet over, De ikke finder mig for frembrusende"

Hana rystede på hovedet "overhovedet ikke" lovede hun og smilede lykkeligt "jeg er meget lettet"

Lucio smilte glad tilbage, "Det glæder mig, hvilken årsag har De til at være lettet?"

"Jeg.. var bekymret for at De måske slet ikke brød Dem om mig.." sagde hun forlegent

"Oh" sagde Lucio overraskede, så smilte han beroligende, "Det har De ingen grund til at frygte"

Hana smilede varmt "godt"

Lucio smilte blidt tilbage

Sangen stoppede og Hana nejede høfligt.

Lucio bukkede for hende med et smil, "Skal vi finde os en dommer?"

"Ja!" sagde Hana glad og fniste "men jeg advare Dem, jeg vinder"

Lucio grinte, "Det vil tiden vise" sagde han og så sig om efter frøken Sombra.

Hana så også efter Sombra "nuh uh, jeg vinder altid" sagde hun stolt