Oh yes I did! - Zarya (+?)

Gérard havde ikke haft sin kone med. Hun var gravid og var ikke i stand til at forlade huset. Hvilket passede Gérard godt med de planer han havde for aftenen. Han havde brugt noget tid på at hilse på Hr. og Fru Shimada og deres datter, som han da godt huskede fra dengang han sidst var hjemme.. hun var blevet ældre. Efter at have konverseret med sine forældre og sine søstre, gik han over imod Amélie.

Zarya havde iklædt sig mere praktisk tøj, end det normalt var stilen til denne type arrangememter, men hun ville have noget hun kunne bevæge sig i, hvis der skulle opstå problemer. Hun havde af samme grund også kraftige vandrestøvler på i stedet for mere feminint fodtøj. Det havde da givet hende et blik eller to, da hun ankom, men hun havde ignoreret det. Hun var ligeglad, ligsom hun var ligeglad med at det var uhøffligt at stå og stirre på fremmede mænd. Det var nemlig, hvad hun havde gjort siden Géred's ankomst, stirret utilfredst på ham. Nu havde han så dristet sig til at gå mod Amélie og Zarya lavede et fornærmet, "Hrmf" før hun gik ind og afskar ham vejen.

Gérard blinkede med øjnene da en stor, barskt udseendet kvinde afskar ham vejen. "Undskyld frøken" sagde han høfligt og bukkede kort for hende, før han valgte at gå uden om hende og mod Amélie!

Zarya sendte ha et uimponeret og utilfredst blik, før hun trådte ind foran ham igen.

Gérard så forvirret op på hende og hævede et øjenbryn "frøken?" spurgte han undrende.

Zarya nikkede kort til ham, "Frøken Zaryanova" præsenterede hun sig

"Gérard Lacroix" præsenterede han sig "jeg vil nødig virke uhøflig, men jeg har set en gammel ven jeg bliver nød til at hilse på"

Zarya ignorerede ham, "Det er et smukt vejr vi har i aften, syntes De ikke?" spurgte hun, aldeles uinteresseret i vejret

Gérard så lidt overrasket på hende og rynkede brynene "... det var godt vejr så vidt jeg husker" sagde han og overvejede om kvinden havde problemer med at høre?

Zarya nikkede kort, "En klar aften" konstaterede hun, "God at gå tur i" hun så sigende på ham

Gérard nikkede lidt "det kan jeg forestille mig" sagde han og rømmede sig lidt utilpas.

Zarya så på ham med et langt, sigende blik, "I sandhed"

"..." Gérard rømmede sig lidt "De må have mig undskyldt.." han bukkede kort for hende og prøvede at gå rundt om.

Zarya trådte ind foran ham igen, "Også en skøn aften til at danse i" sagde hun og prøvede at se en anelse mindre forfærdet ud ved tanken om at skulle danse ,ed manden foran sig end hun følte

Gérard så overrasket på hende... en meget upassende kvinde... han sukkede svagt ".. vil De gøre mig den ære at danse den næste dans med mig?" spurgte han opgivende.

Zaryas ansigt fortrak sig kort i en utilfreds grimasse, før hun nikkede, "Det vil være mig en ære"

"..." Gérard sukkede og rakte hende sin hånd.

Zarya tog den med et utilfredst ansigstudtryk og gik så bestemt mod dansegulvet, jo hurtigere de gik i gang, jo hurtigere kunne de blive færdige

Gérard fulgte overrasket efter og skyndte sig med

Zarya brummede utilfredst og gik i gang med at danse, så snart det var en mulighed

Gérard dansede også og kastede et blik i retning af Amélie for at sikre sig hun stadig var der

Zarya kom måsk til at træde Gérad over tæerne ... men ikke ret meget med vilje

Gérard skar en grimasse...

Zarya gjorde sit allerbedste for ikke at grine, og det lykkedes hende da også at holde det til et fornøjet smil.

Gérard dansede... til dansen var slut! Så bukkede han for hende, slap hende hurtigere end han havde behøvet og gik med hastige skridt!