Er de blevet rask igen, frue? - Amélie

Sted: i Amélies stald
Tid: morgnen efter festen

McCree stod i stalden og aede en brun hoppe over mulen. Han var igang med at tjekke at de alle sammen havde mad og vand nok, samt at deres pels og hove var ordentligt passet og deres stalde muget ud. Det var selvfølgelig ikke hans job at sørge for længere, men han kunne godt lide at være helt sikker på det hele var gjort. Hvis noget ikke var gjort ordentlugt, ville hestene lide under det, ligemeget hvis ansvar det havde været.

Amélie kom ned i stalden for at se til sine heste og for at høre McCree om hvordan aftenen var gået. Hun betragtede ham lidt "god formiddag Hr. McCree" hilste hun og så på hoppen "er alt som det skal være?"

McCree så op, da Amélie kom ind og smilte til hende, "Godformiddeg frue" sagde han og bukkede hovedet mod hende, "Det er det" sagde han tilfredst og så så undersøgende på hende, "Og de er ved godt helbrede igen?"

"Igen?" spurgte Amélie og blinkede med øjnene "har jeg været ved dårligt helbred?"

McCree lagde hovedet lidt på skrå, "Jeg forstod på herren at de havde det skidt i går aftes?"

"Ah." sagde Amélie og hævede et øjenbryn "min mand har uden tvivl forsøgt at redde mit gode rygte og ikke informere Dem om at jeg forlod festen af kedsomhed, ikke sygdom" hun rystede på hovedet "nok om det. Nød De ellers festen i går?"

McCree så lidt overraskede på hende og grinte så svagt, "Ah, ja, det gjorde jeg" sagde han og smilte, "Jeg takker endnu en gang for muligheden" sagde han med et svagt buk i hendes retning, "Men de kede dem?"

"Ak ja, men det gør jeg altid. Alle de familier og så lidt at konversere omkring" sagde hun og rystede på hovedet "Fru Lena holdt mig med selskab og reddede mig fra en ellers ulidelig aften. Men jeg er glad for De havde en god oplevelse."

McCree kom til at grine lidt, "Jeg havde ellers troet at I fine folk havde rigeligt at sladre om?"

Amélie rystede svagt på hovedet "ja ja, de har rigeligt at sige.." hun sukkede blidt "de er bare så forfærdeligt kedsommelige at konversere med."

McCree nikkede med et svagt smil, "Så var det heldigt fru Lena kunne redde dem, og at det ikke er hver aften de skal til sådan sammenkomster"

"Nej, men ofte nok." sagde hun med et irriteret suk og så mod hestene.

McCree smilte svagt, "Næste gang kunne de undskylde dem med at være sløj, og så tage en ridetur i stedet?"

Amélie smilede svagt "hvis næste gang er hos os, så vil jeg overveje det."

McCree nikkede med et svagt grin, "Det burde de, hestene har kun godt af motionen"

"Det er sandt..." sagde hun tænksomt... men så ville hun ikke få konverseret med Lena.

McCree betragtede hende undersøgende og smilte så svagt, "Og de ville slippe for en kedsommelig aften"

"Hm." Amélie så tænksom ud "det er jo ikke alles selskab der er uønsket.."

McCree så interesseret på hende, "Oh? Nogen der skal med ud på deres ride-tur, måske?"

"Ah... nej jeg kunne næppe frarøve Fru Lena fra festen, jeg ved hun holder af selskabslivet" sagde Amélie.

"Ah" sagde McCree og nikkede lidt, "Hm, ja, så ville det være en skam"

"Men jeg kunne muligvis kidnappe Hr. Reyes, han ville sikkert sætte pris på en ridetur" sagde hun tænksomt.

McCree nikkede lidt og så interesseret på hende, "En bekendt?" spurgte han forsigtigt

Amélie så mod ham og smilede svagt "min broder. Har De endnu ikke truffet ham?" spurgte hun tænksomt.

"Oh" sagde McCree og grinte lidt forlegent, "Nej, det kan jeg ikke sige jeg har"