Godaften frøken, må jeg få denne dans? - Hana

Sted: til festen
Tid: først på aftenen
Påklædning: link

Lucio havde gået i noget tid og kigget efter Hana, han var blevet helt bekymret for at hun ikke var der, da han endelig fik øje på hende. Han følte et sug af lettelse og gik mod hende med et stort smil, tænk hvis hun var blevet dårlig? Eller noget andet alvorligt havde forhindret hende i at møde op.

Han stoppede op foran hende og bukkede dybt, "Godaften frøken" sagde han med et stort smil, "Må jeg være så fræk at bede om de første to danse?".

Hana lyste op i et stort smil og og nikkede hurtigt "særdeles gerne" sagde hun og skyndte sig med ham inden hendes far så dem!

Lucio smilte glad og gik med hende ud på dansegulvet, "De gør mig stor ære" sagde han

Hana smilede varmt... så rynkede hun brynene "Hr. Lindholm.."

Lucio så bekymret på hende, "Er der noget galt frøken Hana?"

".. ja" Hana så bekymret på Lúcio "min fader har forbudt mig at se Dem.."

Lucio blinkede overraskede og så trist på hende, "... det smerter mig at høre" sagde han oprigtigt og rynkede brynene, ".. har jeg gjort noget galt?"

"Nej..." sagde Hana og rynkede brynene "der går nogle rygter om at.. Deres familie er i en mindre heldig økonomisk situation.. noget med noget gæld?" hun så usikkert på ham og havde ikke lyst til at gøre Lúcio forlegen, men heller ikke lyst til at lyve......

"Oh" sagde Lucio og sukkede træt .. han så tøvende på Hana, han ønskede ikke at skræmme hende væk, men det ville være uærligt ikke at fortælle hende sandhede. Han sukkede igen, "Ak ja ... min familie har ganske rigtigt gæld .. jeg forstår, hvis det ikke er noget De ønsker at associeres med"

"Men det er kun mine forældre!" udbrød Hana hurtigt "alle kan ende i gæld.. det er ikke Deres skyld og jeg har penge!"

Lucio blinkede overraskede og kom til at smile stort, "... Det varmer mit hjerte at høre" indrømmede han, men så så lidt forlegen ud, "Men ... Jeg ville virkelig nødig stille Dem i en dårlig situation"

Hana fnøs "De er det eneste interessante selskab der er her omkring, De har kun gjort min situation bedre!" forsikrede hun

Lucio rødmede og smilte smigret, mens der gik sommerfugle amok i hans mave, "Det glæder mig inderligt at De ser sådan på det" sagde han oprigtigt

Hana rødmede og smilede glad... hun så forlegen ned

Lucio smilte stort, men rynkede så brynene, "Men ... hvis Deres forældre er imod vi ses ..."

"Vi kan ses alligevel!" sagde Hana bestemt

Lucio kom til at smile, "Men hvordan?"

"Jeg sniger mig ud!" sagde hun bestemt

Lucio kom til at grine og smilte stort, "Det lyder nærmest som et eventyr ... så længe De ikke kommer i for vansklige problemer for det?"

Hana smilede og rystede på hovedet "jeg er snedig!"

Lucio grinte, "Det kan jeg nemt forestille mig" sagde han og så tænksom ud, "Det er nok for det bedste, hvis vi ikke mødes ved mig, mine forældre ..." han tøvede kort, "Det er måske bedste De ikke møder dem lige med det samme"

Hun nikkede og smilede glad "ok"

Lucio kunne ikke lade være med at smile tilbage, "Hvis De er sikker på det ikke bliver et problem?"

"Ikke et der ikke er værd at mødes for" sagde hun med et stort smil

Lucio smilede lettet til hende, "Hvor er det godt at mødes her på egnen?"