Afsted til London! - Zarya

Sombra havde pakket og gjort klar til sin tur med frøken Zarya. Hun havde ærlig talt glødet sig. Det var for længe siden hun havde været væk hjemmefra og hun holdt af London. Desuden var frøken Zarya interessant bekendtskab og hun var nysgerrig efter hvorfor kvinden havde udvalgt netop hende, en kvinde hun ikke virkede til at kunne udstå, til at tage med sig på sådan en rejse.

Vognen stoppede ude foran Hr. og Fru. Shimadas hus. Hun så kort ud af vinduet.

Zarya stod foran huset og ventede. Hun havde en enkelt, simpel rejsekuffert med, som hun selv bar hen til vognen og fastgjorde på taget, på trods af kuskens tilbud om at gøre det. Efter at have sikret sin bagage åbnede hun dørem og satte sig ind til Sombra, "Frøken Sombra" hilste hun med et lidt stift nik.

"Frøken Zarya" svarede Sombra og hævede et øjenbryn "kan det passe jeg så Dem med kun en enkelt kuffert?"

Zarya trak på skuldrene, "Jeg rejser let" svarede hun og lukkede døren bag sig

Sombra nikkede kort "er De klar til at vi tager afsted?"

Zarya nikkede, "Så klar som jeg bliver" sagde hun med et svagt suk

Sombra gav tegn til kusken og så så mod Zarya og lagde hovedet på skrå "De virker ikke glad for at skulle afsted? Bryder De Dem ikke om London?"

Zarya tøvede og trak på skuldrenen, "Jeg har intet problem med London" sagde hun kort og så lidt ud af vinduet

"Men De er ikke glad for at skulle afsted..." hun så vurderende på hende "er det min tilstedeværelse?"

Zarya drejede hovedet mod hende og brummede lidt, "Net. Det er målet med rejsen" sagde hun så

Sombra nikkede og så på hende "og hvad er målet med rejsen?"

Zarya brummede, "Min moder er i London"

"Oh?" sagde Sombra interesseret "men De glæder Dem ikke til gensynet?"

Zarya brummede og trak på skuldrene, "Ikke synderligt"

"Må man tillade sig at spørge hvorfor ikke?" spurgte Sombra

Zarya tøvede og sukkede svagt, "... vi skiltes ikke under de bedste omstændigheder"

"Ah" Sombra så undersøgende på hende "det beklager jeg"

Zarya brummede lidt og trak på skuldrene, "Det er som det er" sagde hun

Sombra nikkede og så undersøgende på hende.

Zarya betragtede hende lidt og grinte så, "Men forhåbentlig er min fader også til stede"

"Han har De savnet?" spurgte hun

Zarya nikkede med et svagt smil, "Det er hændt"

Sombra nikkede og så undersøgende på hende...

Zarya så spørgende på hende?

Sombra vidste hun ikke bare kunne snage åbenlyst og så kort ud af vinduet.