Afsted til London! - Zarya

Sombra nikkede og så lidt på omgivelserne de kørte forbi.

Zarya betragtede hende tænktsomt

Sombra så mod hende og smilede "hm?"

Zarya brummede lidt, "Måske De er heldig og der flytter nye mænd til"

"Måske" løj hun. Hun søgte ikke en mands selskab.

Zarya brummede lidt og betragtee hende eftertænktsomt

Sombra så interesseret på hende?

Zarya lavede en lidt irriteret lyd, "Ikke meget for en kvinde at gøre, hvis der ikke er en passende mand"

Sombra kom til at smile. Der var rigeligt at tage sig til... faktisk virkede arbejdet uendeligt. Men hun havde intet imod at arbejde. "Jeg er glad for De befinder Dem i en behagelige situation"

Zarya smilte svagt og nikkede kort, "Da, Jeg har været heldig" sagde hun oprigtigt

"Og derfor er De taknemmelig" sagde Sombra og så hende lidt an "og det er der Deres loyalitet kommer fra?"

Zarya så på hende med et svagt grin, "De bliver ved med at vende tilbage til, hvor min loyalitet kommer fra, som om den har brug for anden grund"

Sombra blinkede med øjnene og rynkede brynene "ja?"

Zarya rystede på hovedet med et grin, "Net, det er simpekt, han er en god mand og jeg har lovet ham loyalitet"

"og De holder hvad De lover" sagde hun for sig selv og rynkede brynene....... sådan var hendes far også. En simpel, men god mand. Der lagde alt sin ære i sit ord og ikke kunne drømme om at bryde det. Hun havde bare ikke mødt andre som ham før og ærlig talt troede hun hendes far var unik på det punkt. Fjollet, men sandt. Hun så op og ned af Zarya.. kvinden kunne jo bare være fuld af løgn.

Zarya nikkede bestemt, "Da" sagde hun og skød brystet lidt frem

Sombras blik gled ned på Zaryas bryst. Hun smilede svagt, Zarya havde mange gode kvaliteter. Med et tilfreds smil så hun ud af vinduet "jeg ved ikke om jeg kan tro Dem"

Zarya fnøs og hævede et øjenbryn, "Der er forhåbentligt ikke så få ærlige folk på denne egen, at det ikke er noget De er stødt på før?"

"Det tror jeg" sagde Sombra og så ud af vinduet "jeg kender kun ét menneske jeg tror på Deres ord alene."

Zarya så lidt overraskede på hende, "Det er ikke mange ... må man spørge hvem der er i så høj anseelse hos Dem?"

"Min fader" sagde Sombra og rystede på hovedet "hvis han først har givet til ord, så er hans ord givet."

Zarya nikkede med et svagt smil, "Han lyder som en god mand" sagde hun anerkendende

"Det er han" sagde hun og rynkede brynene "men han kan hurtigt blive offer for svindlere. Det er godt han har min moder. Hun er skarp og ved folk ikke er som min far. Hun har fået ham ud af mange uheldige situationer. For min fader stoler blidt på min moder og min moder elsker min fader."

Zarya kom til at grine lidt og nikkede, "Ah ja, folk af slet karakter kan tit udnytte en ærlig mand"

"Præcis" sagde Sombra og så mod Zarya "gode mennesker bliver udnyttet."