Jeg kan ikke stoppe med at tænke på Dem... - Fareeha

Angela havde ikke kunne stoppe med at tænke på Fareeha siden deres sidste møde... og det var begyndt at blive et problem. På den ene side havde det gjort hun snart kunne udgive endnu en digtsamling, på den anden side fik hun ingen søvn og mad sagde hende ikke noget.. to digte om det.. nå! Hun stod nu foran Fru. Shimadas hoveddør og bankede på......

Fareeha havde siddet og ... syet. Ikke at det var noget hun normalt beskæftigede sig med, men hun havde simpelthen ikke kunne få tankerne fra Angela. Ligemeget hvad hun gjorde, tænkte hun på hende, hendes læber, hendes hud, hendes former. Det var ved at drive hende til vanvid, og da hun så havde spurgt sin broder, hvad hun kunne gøre for at finde ro, når hun havde for mange tanker i hovedet, havde han foreslået sygning.

Hun så op fra sin ufærdige, og ikke ret velykkede pude, da der blev banket på. Med rynkede bryn rejste hun sig og gik ud og åbnede døren, de forventede da ikke gæster? Hendes udtryk lyste op og hun smilte stort, da hun så, hvem der var på den anden side af døren.

"Fru Angela" hilste hun varmt

"Fru Fareeha" sagde Angela og følte allerede hvordan verden igen begyndte at give mening nu hvor hun kunne se hendes ansigt..

Fareeha smilte varmt til hende og mærkede at hun rødmede, "V-vil De med ind?" spurgte hun og trådte til side for hende

"Jo tak" sagde Angela lettet over at være blevet budt ind og trådte indenfor.

Fareeha smilede lidt genert til hende, "Hvad bringer Dem her hen?"

"Dem" sagde Angela og rødmede svagt.. så, takt Angela. Hun rømmede sig "jeg.. håbede vi havde mulighed for at tale sammen? Under fire øjne.."

Fareeha rødmede og nikkede hurtigt, "S-selvfølgelig" sagde hun og så bekymret, men også lidt spændt, på hende, hvad ville hun snakke om? Jo nok episoden til forrige fets, og den før det ... men var det godt eller skidt?
"Hvis De følger med denne vej" sagde hun og viste hende ind i den lille stue

Angela mærkede sin hjerte banke om nervøsiteten sprede sig i kroppen.. åh hvor hun havde lyst til at røre ved hende.. og kysse hende.. nej, nej, de måtte snakke..

Fareeha så genert på hende og lukkede alle dørene til den lille stue. Da hun var sikker på, de var alene og ville kunne snakke uforstyrret, så hun på Angela .. eller ved siden af Angela. Hun var for nervøs til at se direkte på hende ...

"Jeg..." Angela sank en klump.. åh hun havde så mange ord, hun havde skrevet side op og side ned.. men nu fejlede ordene hende og ville ikke hjælpe hende... "Jeg.. kan ikke stoppe med at tænke på Dem.."

Fareeha måtte alligevel kigge på Angelas ansigt, både fordi det var for smukt til ikke at blive kigget på, og for at se, om hun så ... utilfreds ud.
"Å-åh" sagde hun uintelligent og rødmede, "H-heller i-ikke jeg"

".. Fareeha.." Angela tog et skridt imod hende "vi har delt to uforglemmelige nætter sammen.. hvis De ikke føler hvad jeg føler, så lad mig vide det nu... jeg kan hverken sove eller spise, tænker kun på hvornår jeg får Dem at se igen.."

Fareeha rødmede dybt og kunne nu pludselig ikke tage blikket fra Angela, "J-jeg m-må føle hvad De føler, f-for jeg har h-heller ikke k-kunnet få Dem fra mine tanker" hviskede hun

"Fareeha.." Angela gik helt hen til hende... hun lukkede afstanden mellem dem og kyssede hende dybt.

Fareeha følte sig et øjeblik helt overvældet, så fik hun samlet sig nok til at forstå hvad der skete, og hun kyssede forsigtigt med

Angela brød det langsomt ".. jeg er håbløst forelsket i Dem.." hviskede hun

Fareeha rødmede dybt og så genert på hende, "Jeg .. jeg har det som .. som jeg har hørt forelskelse beskrevet før" sagde hun, "Men .. Jeg har intet at holde det op imod, og jeg har svært ved at tro nogen kunne kigge på Dem uden at føle som jeg gør"

Angela kom til at smile.. hun så på Fareeha og strøg hendes kind ".. jeg håbede.. vi måske kunne.. mødes oftere, bare Dem og jeg?"

Fareeha rødmede og smilede varmt, "D-det vil jeg vældig gerne" sagde hun og følte sig helt varm inden i

Angela sukkede lettet "også.. selvom vi ville blive nød til at mødes.. mere i skjul?" spurgte hun, ikke glad for at trække den unge pige med ned af en forkert vej..

Fareeha nikkede hurtigt, "Så længe vi kan mødes!" sagde hun hurtigt, og rødmede så over sin ligefremhed

Angela smilede lettet og nikkede "det kan vi" lovede hun "bestemt.." hun smilede varmt og lykkeligt og kyssede hende igen.

Fareeha smilede lykkeligt tilbage, og kyssede så med. Hun følte sig helt glad og varm, Angela havde sagt hun var forelskede i hende!

Angela brød langsomt kysset.. hun smilede og rødmede så "jeg.. uhm.." hun så forlegent væk "har skrevet noget til Dem.."