Jeg kan ikke stoppe med at tænke på Dem... - Fareeha

Fareeha så overraskede og lidt forvirret på Hende, ".. De har skrevet mig noget?"

Angela rødmede mere og tog nervøst et papir frem der havde været foldet mange, mange gange.. hun rakte hende det tøvende..

Fareeha så nysgerrigt på papiret og tog det forsigtigt, så foldede hun det ud og læste det

Det var et digt, et lidt erotisk digt, om hvordan Fareeha var den smukkeste kvinde i verden og hvordan det føltes at røre og elske med Fareeha........... rigtigt smukt og poetisk!

Fareeha læste digtet og rødmede mere og mere jo længere i det hun kom. Til sidst følte hun at der næsten måtte være gået ild i hendes ansigt, så varmt var det. Hun så genert mod Angela, "D-det er vældig smukt skrevet" hviskede hun, "... og, åh, at De tænker sådan om mig" hun fik et lidt drømmende udtryk i ansigtet og smilte

Angela rødmede og så nervøst på hende "jeg håber det er i orden.. jeg kan ikke lade være med at skrive når jeg tænker på Dem.."

FAreeha nikkede hurtigt og lidt for ivrigt, "Selvfølgelig! Det er smukt"

Angela smilede varmt og lettet "godt.."

Fareeha gengældte hendes smil, "De har virkelig talent for at skrive"

Angela rødmede svagt "mange tak"

Fareeha smilte lidt genert til hende, "Jeg tror snart ikke der er noget tilbage, De ikke er god til"

Angela smilede genert "åh der er rigeligt.." forsikrede hun.

Fareeha smilede varmt og rystede på hovedet, "Det har jeg svært ved at forestille mig"

"Jeg hører De og Deres familie altid jager? Jeg kan ikke engang holde et gevær" sagde hun med et lille grin.

Fareeha smilte lidt, "Jeg er sikker på De bare mangler øvelse"

"Er det ikke altid det man mangler?" spurgte hun blidt

Fareeha rystede på hovedet, "Desværre ikke, jeg har rigelig øvelse med nål og tråd, men god, det bliver jeg aldrig"

"Jeg er sikker på De kunne lære det.." sagde hun og nikkede.. hun strøg blidt Fareehas hænder..

Fareeha rødmede og smilte genert, "Jeg tvivler ... men jeg har dog aldrig rigtig nydt det"

"Så burde De heller ikke bruge tiden på det.." sagde hun blidt

Fareeha smilte svagt, "Men hvem skal så syg mit tøj, nå nu jeg er flyttet langt væk fra dem der plejer at gøre det?" spurgte hun med et grin og en efterligning af den tone Gabriel plejede at sige det i

"Jeg vil med glæde sy Dem alt hvad De skal bruge" forsikrede Angela

Fareeha grinte, "De må hellere passe på, det kan være jeg tager Dem på ordet"

"Det ville bringe mig megen glæde at se Dem bære klæder jeg havde syet.." sagde Angela og rødmede "eller pynte Deres hjem med noget jeg har lavet"

Fareeha rødmede svagt, "Det ville bringe mig megen glæde at bære klæder De har syet, eller dekorere mit hus med deres arbejde"