.. frieri ... - Hana Genji

Lucio stod meget nervøs og bekymret foran døren til Hanas hus og prøvede at samle sig til at banke på. Efter deres fantastiske tid i London, som han stadig ikke kunne tænke på uden at smile, havde han besluttet sig for at det var på tide at spørge Hana om hendes hånd. Selv hvis hendes forældre forbød det, måtte han udtrykke sine følelser.

Han trak vejret dybt og løftede hånden og bankede på døren. Så var det nu!

Genji så op, da det bankede på, og han gik ud og åbnede døren. Han rynkede brynene og måtte tage sig sammen for ike at se alt for uvenlig ud, "Hr. Lindholm?" sagde han køligt.

"Lúcio!" udbrød Hana glad og sprintede mod døren!

Lucio lyste op i et stort smil, da han hørte Hana, "Hana!" hilste han hende glad. Han glemte helt alt om hr. Shimadas tilstedeværelse, da han fik øje på Hana

Genji så med stigende utilfredshed på de to unge mennesker og rømmede sig sigende

"Jeg har savnet dig!" udbrød hun og kastede armene om ham og krammede ham <3

Lucio smilte lykkeligt og krammede tilbage, "Jeg har også savnet dig!"

Genji så utilfredst på de unge mennesker og rømmede sig igen, "Hana" sagde han formanende

Hana så forelsket på Lúcio... så skævede hun irriteret mod sin far "mh?"

Lucio slap selvbevidst Hana og rødmede lidt, de havde måske opført sig lidt for tætte, taget deres position i betragtning

Genji så strengt på Hana, "Hana, det er ikke passende opførsel"

Hana skar en grimasse...... og trådte liiiidt væk fra Lúcio.

Lucio rømmede sig usikkert, "Uhm .. hr. Shimada" sagde han og prøvede at lyde høflig og alvorlig, "Jeg beder Dem om tilladelse tl at tale privat med Deres datter"

Genji kneb øjnene sammen og så koldt på Lucio, "Det er vist næppe passende" sagde han og lagde en hånd på Hanas skulder

Hana gispede og hendes hjerte slog hurtigt.. vent, vent! Det.. ville Lúcio? Med hende? Oh gud! Det vile han! Det var det han ville ikke?! Jo! Og hans familie ville ikke, men Lúcio ville!.............. vent, vent, hvad sagde hendes far? Hun så hurtigt på ham "fader!" udbrød hun forfærdet.

"Oh" sagde Lucio og så skuffet ud, ".. Hvis det er sådan De føler om det ..." måske han og Hana kunne fortsætte med at være venner ...

Genji så bestemt på Hana, "Det kan der aldeles ikke være tale om, Hana!"

"Fader! Det kan De ikke mene! Jeg elsker ham!" udbrød hun forfærdet

Lucio så op ved Hanas ord og kunne ikke lae være med at føle sig varm og lykkelig, men også utrolig trist og ulykkelig, for på trods af hendes kærlighed, hvis så hendes forældre ikke tillod det ... men måske, hvis Hana ville, at de kunne stikke af sammen? Men nej, sådan et liv kunne han ikke byde hende!
"Og jeg hende" sagde Lucio hurtigt i et forsøg på at redde situationen, "Jeg sværger at jeg nok skal passe på hende!"

Genji sukkede svagt af Hana og så koldt på Lucio, "Hana, din moder og jeg har talt om det, og det kan ikke lade sig gøre"

"Det passer ikke! Jeg elsker ham! Han er den eneste mand jeg vil have! Jeg gifter mig aldrig med en anden og De kan ikke stoppe mig!" udbrød hun

Lucio rødmede dybt og kunne ikke lade være med at smile! Hun ville have ham, og kun ham!

"Du finder en anden" sagde han bestemt, "Din moder og jeg er enige om at det ikke er et passende parti for dig"

"Ikke passende?" udbrød hun og så vredt på ham "hvor vover De at tale til mig om passende? Jeg tror mit hjerte har valgt en meget mere passende vej end vise andre!"

Lucio så lidt forvirret mellem Hana og hr. Shimada