Hvad er han?! - Zarya

Sombra så interesseret på hende... hun kunne godt lide andre sprog og måden ordene gled ubesværet over Zaryas læber var charmerende... hun ville vide hvad det betød, men vidste at det kun ville more kvinden hvis hun spurgte og at hun intet tilfredsstillende svar ville få for sine anstrengelser.

Zarya så lidt på Sombra, så fandt hun en blyantslignende neglefil frem og gav sig til at passe sine negle

Sombra satte sig til at betragte Zarya... hun var bestemt en smuk kvinde, nu flere detaljer man lagde mærke til ved hende, nu mere kunne Sombra lide hendes udseende. Hendes øjne hvilede på arret ved hendes øje... andre ville have kaldt det en fejl, men det gjorde noget godt for Zaryas udtryk. Skræmmende, smukt og skræmmende.

Zarya filede på sine negle og skævede af og til mod Sombra, "De er ikke begyndt at kede dem endnu?"

"Nej, jeg føler mig så godt underholdt som altid" svarede Sombra, hvilket ikke var helt sandt. Hun fandt stor glæde i at beundre Zarya, mere end ved at tale med de kedelige mennesker på den anden side af døren.

Zarya brummede utilfredst, "De savner ikke Deres fest?"

"Det var aldrig min fest" sagde Sombra og så mod døren med et ligegyldigt udtryk.

Zarya rystede lidt på hovedet, "Jeg troede De skulle forestille at være en af værtinderne"

"Ah ja" sagde Sombra og så på Zarya "men det er stadig mine forældres fest. Jeg havde intet med den at gøre."

Zrya nikkede kort og så lidt irriteret på hende, det virkede ikke til at hendes afpresning virkede ... "Det vil vel stadig tage sig skidt ud, hvis De holder Dem væk under hele festen?"

"Det bliver nok ikke det heldigste nej... men min familie var aldrig kendt for at være de høfligste mennesker, det er vores penge ikke selskab vi er eftertragtede for" svarede hun.

Zarya brummede lidt og så vurderende på hende, "Hvem var manden De talte om?" spurgt hun så, frustreret

Sombra så mod hende "De har intet at tilbyde mig."

Zarya kneb øjnene sammen og så irriteret på hende, "Hrm ... Hvad vil De da have?"

Sombra blinkede kort med øjnene og så vurderende på hende.

Zarya så afventende og irriteret på hende

Sombra rynkede svagt brynene og rystede afværgende på hovedet "nej, der er ikke noget De kan tilbyde mig."

Zarya fnøs irriteret, "Så må vi blive her resten af aftenen"

Sombra nikkede og så lidt væk fra hende.

Zarya rynkede brynene og så vurderende på hende, "... er der noget?"

Sombra svarede ikke og så ikke på hende.

Zarya rynkede brynene yderligere og så utplmodigt på hende, "Hvad er det?"

"Intet jeg har tænkt mig at svare på, forstår De ikke betydning af stilhed?" fnøs hun.

Zarya lavede en irriteret lyd, "Hvis De ønsker noget i bytte for mit svar, ville det være til deres fordel at fortælle mig det"

"Og dog tiger jeg, så jeg har vel mine grunde" sagde Sombra og så skeptisk på hende.