Hvad er han?! - Zarya

Zarya fnøs irriteret, "Spar os begge tid og besvær og fortæl"

Sombra så bestemt på hende "jeg har ingen garanti for at De vil gøre hvad jeg beder Dem om, så snart jeg har givet dig den information De ønsker."

Zarya rynkede brynene og fnøs så, "Jeg holder mit ord" sagde hun, en smule fornærmet

Sombra betragtede Zarya et øjeblik... "hvis jeg deler denne information med Dem" sagde hun og så undersøgende på hende "... så er der en mand jeg ville foretrække holdt sig på afstand af min ældre søster. De gør allerede et fremragende arbejde med Fareeha."

Zarya så overraskede på hende, men nikkede så bestemt, "Jeg skal holde ham fra Fru Amélie, så vidt det er i min magt, og det ikke konflikter med fru Fareehas sikkerhed" lovede hun så

Sombra så undersøgende på hende... og nikkede så langsomt "Hr. Gérard Lacroix vender tilbage til egnen. Han var så godt som forlovet med min kære søster, da han til sidst valgte en anden og forlod hende synderknust. Han kommer snart tilbage til egnen, med sin kone. Men jeg har grund til at tro at det at de begge er hæderligt gift ikke er nok til at holde ham fra at gøre tilnærmelser til min søster. Jeg vil gerne spare både hende og resten af min familie den smerte. Og det er den mand jeg vil havde de holder fra hende." sagde hun.

Zarya så overraskede på hende og brummede så utilfredst, "Det skal være mig en glæde at holde dådan en mand fra hende" sagde hun og knækkede knoer

Sombra kom til at smile svagt "jamen så siger jeg mange tak."

Zarya nikkede kort, men så så på hende med sammenknebne øjne, hun havde været lige ved at glemme, at hun ikke brød sig om Sombra, "Hrm"

"Så De holder altid Deres ord?" spurgte hun interesseret "det er en påstand man kun skal bryde en enkelt gang for ikke længere at kunne stå ved"

"Da" sagde Zarya og rettede sig lidt stolt, "Jeg giver kun mit ord, når jeg har intentioner om at holde det"

Sombra nikkede langsomt "det vil jeg huske."

Zarya nikkede bestemt, "Da, gør det" sagde hun og så hende lidt an

"Så er jeg en fri kvinde?" spurgte hun interesseret "eller er De blevet for glad for mit selskab?"

Zarya grinte med en svag hovederysten, "De er velkommen til at gå"

Sombra betragtede hende lidt... hun havde jo egentlig ikke lyst til at forlade kvinden og gå ud til irriterende mennesker.. hun kastede et blik mod døren.

Zarya fulgte hendes blik og hævede et øjenbryn, "De virker ikke ivrig efter at vende tilbage til festen?"

"De troede jeg spillede hård da jeg sagde det ikke var min fest?" spurgte hun og vendte blikket mod Zarya igen.

Zarya trak på skuldrene, "De virkede tilfreds nok med at være der ude tidligere"

Sombra smilede mod hende "kunsten at lade som om" sagde hun og sukkede blidt "men De havde ret, hvis jeg er væk hele aftenen vil det tage sig skidt ud... jeg burde komme tilbage."

Zarya så på hende og følte et stik af medlidenhed, "Hrm, De kunne nok godt tage et par minutter mere"

Sombra blinkede en enkelt gang med øjnene og så vurderende på Zarya... hun smilede svagt "tsk tsk, bliv ikke blød nu." sagde hun med et skævt smil "jeg er ikke så skrøbelig som jeg tager mig ud... vi ses der inde." hun prikkede Zarya på næsen med et drillende smil "boop." og så forlod hun lokalet.

//out//

Zarya blinkede med øjnene og så efter hende med et hårdt, irriteret blik og et svagt smil om munden ... hun måtte nok også hellere komme tilbage til at passe på hr. Shimada ..

//out//