Syg... Hvem kunne have forudset det? ... i hvert fld ikke Lena - Amélie

Lena sukkede glad og legede lykkeligt med

Amélie brød det langsomt og trak vejret tungt..

Lena trak vejret forpustet og så lykkeligt på Amélie, så rynkede hun bekymret brynene, "Åh nej" mumlede hun

Amélie blinkede med øjnene og så bekymret på Lena, hun lød ikke glad "Lena?" hviskede hun bekymret.

Lena rynkede brynene og så trist på hende, "Nu bliver du også syg"

Amélie blinkede med øjnene... så grinede hun lettet og lagde sin pande mod hendes "åh Lena... jeg tror du snakker i vielse.." mumlede hun.

Lena rystede bestemt på hovedet, "Nej" mumlede hun og trak Amélie lidt mere ned mod sig, "Jeg smitter garanteret"

"Det gør du bestemt" hviskede Amélie og kunne ikke lade være med blidt at presse sine læber mod hendes endnu en gang "jeg er smittet"

Lena fniste lidt og kyssede med, "Gabriel bliver ikke glad for jeg har gjort dig syg" mumlede hun og fniste lidt mere

Amélie rynkede brynene... eller at hun havde kysset hans dyrebare Lena... "nej..." sagde hun stille og så bekymret på hende.

Lena opfangede godt, at Amélie nu også blev bekymret og hun holdt op med at grine, "Men hvis du skynder dig at drikke masser af te og få hvilet, så bliver det måske ikke så slemt!"

"..." Amélie strøg blidt Lenas kind imens hun så på hende.. hun virkede... ikke bekymret for deres kys.. overhovedet... måske tænkte Lena ikke mere over det end et kys blandt familie? Hun var måske for syg til helt at vide præcis hvor meget de havde kysset...

Lena rynkede brynene og så nu rigtig bekymret ud, Amélie virkede slet ikke glad mere, hun fortrød ok det hele ... en del af Lenas omtågede, febersyge hjerne kommenetrede at hun nok fortrød det af andre grunde end sygdom og det fik bare Lena til at have det endnu værre. Hun lavede en lille, ulykkelig lyd og gemte ansigtet ved Amélies skulder.

Amélie blinkede med øjnene og så bekymret på hende "Lena, kære?" spurgte hun og strøg hende over håret "hvad er der i vejen?"

"U-undskyld" hiksede hun ulykkeligt og gemte hovedet mere ind i hendes skulder, "N-nu b-bliver d-du s-syg ... og og ..." hun kunne slet ikke få sig selv til at sige resten

"Lena, rolig... fjollede pige" hviskede hun og vuggede hende blidt ind til sig "jeg bliver ikke syg, og hvis jeg gør så går det nok alt sammen alligevel.."

Lena klynkede og hikkede trist, "M-men n-nu .. nu e-er d-du su.. sur på mig"

"Sur på dig?" Amélie løftede hendes ansigt så hun kunne se på hende "hvorfor skulle jeg være sur på dig?" hviskede hun og strøg blidt hendes kinder.

Lena så ulykkeligt op på hende med tåre i øjnene, "For-fordi ... fordi" hiksede hun, men kunne ikke få sig selv til at sige det og få bekræftet at hun havde ret

Amélie så bekymret på hende "fordi hvad kære?" hviskede hun

Lena prøvede at gemme hovedet ved hendes skulder igen

"Lena" Amélie holdt hende mere bestemt fast så hun kunne se på hende

Lena klynkede igen, "For-fordi .. d-du bliver s-syg o-og og .. j-jeg k-ky-kys-kys.."

Amélie blinkede med øjnene og strøg hendes kinder... "du kyssede mig" sagde hun blidt

Lena rødmede og prøvede grædende at gemme sit ansigt