Syg... Hvem kunne have forudset det? ... i hvert fld ikke Lena - Amélie

"Hvorfor gemmer du dit smukke ansigt for mig kære?" hviskede hun og strøg hende gennem håret

Lena rødmede mere og skævede bekymret op mod hende, "For-fordi d-du er sur" hulkede hun

"Jeg er ikke sur" hviskede hun og smilede blidt

Lena nikkede ulykkeligt, "J-jo du er"

Amélie strøg hendes kind og rystede på hovedet "nej Lena.."

Lena så bekymret på hende, "E-er d-du si-sikker?"

Amélie nikkede "ja" forsikrede hun

"Oh" sagde Lena og følte sig lidt dum ... hun kom til at grine lidt og tørrede tårene væk, så lagde hun sig tilbage i sengen og trak træt Amélie med, "Det e jeg glad for" mumlede hun

Amélie holdt hende tæt...

Lena smilte glad og slappede af med Amélie tæt ind til sig <3

Amélie lå og strøg hende blidt over håret og tænkte på deres kys...

Lena glad langsomt og lykkeligt i søvn

Amélie lå vågen ved siden af Lena i noget tid og overvejede hvor bevidst Lena egentlig havde været... om hun helt forstod at de havde kysset.. om hun selv helt forstod at de havde kysset. Hun sukkede blidt og så på den sovende pige...... hun var alt for god.. alt for kærlig.. og blød.. og smuk.. hun havde lukket øjnene og var selv faldet halvt i søvn med Lena i sin favn.

Lena puttede sig glad ind til Amélie i søvne, og vågnede efter noget tid døsigt op. Hun missede med øjnene og følte sig helt frisk og slet ikke spor syg længere! Hun grinte stort og prævede at snige sig ud af sengen, uden at vække Amélie

Amélie mumlede svagt og vågnede ikke rigtigt op..

Lena grinte triumferende og kom på benene! Hun begyndte bestemt at skifte til dagtøj, men blev så ramt af en pludselig bølge af svimmelhed, svejede og væltede ned oven i Amélie med sin natkjole halvt over hovedet.

Amélie åbnede øjnene med et sæt "Lena?" gispede hun forvirret og prøvede at danne sig et overblik over situationen.

Lena udstødte et forskrækket hvin og prøvede at komme op samtidig med hun prøvede at få kjolen ud af sit ansigt ... hvilket hun fik klaret, ved at skubbe den helt af.

Amélie blinkede og så med store øjne på hende. Hun rødmede dybt og lod øjnene glide ned af hende "L-Lena!"

Lena blinkkede forvirret og så sig om, "Amélie?" spurgte hun og opdagede så, at hun lå over hende ... hun rødmede, men flyttede sig ikke, "Jeg prøvede at komme op ..."

Amélie rømmede sig og tvang sig selv til at fokusere på hendes ansigt.. hendes søde, rødmende ansigt.. "det ser jeg" sagde hun med et stemme hun håbede lød mere rolig end hun følte sig "du er syg, du skal ikke op."

Lena rynkede brynene, "Men jeg havde det bedre!" forsvarede hun og lod blikket glide mod hendes læber

"Fordi du lige er vågnet" sagde Amélie og så strengt på hende "du står ikke op af denne seng før du er helt rask"

Lena poutede, "... jeg var helt rask" mumlede hun utilfredst, uden at tage blikket fra hendes læber

"Du er ikke rask" sagde Amélie bestemt... og lod fraværende sin hånd glide ned af hendes ryg..