Afsted til London! - Zarya

Zarya grinte fornøjet, "Lille pige"

Sombra smilede lidt af hende "jeg er ikke så lille." sagde hun og strøg blidt fingrene over hendes arm, men uden at presse.. bare for at føle lidt på den.. "men selvfølgelig.. i sammenligning med Dem.."

Zarya sukkede tilfredst, da Sombra strøg hendes arm ... så rødmede hun, "Hrm, alle er små sammenlignet med mig"

"Ja.." Sombra så interesseret på hende "er De sikker på De er helt og holdent loyal overfor Hr. Shimada? Jeg ville med glæde betale Dem det dobbelte for at arbejde for mig."

Zarya grinte og rystede på hovedet, "Loyalitet er intet værd, hvis det kan købes"

"En skam.. muskler og talent er.." sukkede hun og lænede sig tilbage i sit sæde "men måske ville jeg være mindre interesseret i at få Dem hvis jeg blot kunne købe Dem.. jeg er en besværlig pige.. men jeg hader så frygteligt ikke at få min vilje. Jeg bebrejder mine forældre, jeg er utilgiveligt forkælet."

Zarya kom til at grine og rystede på hovedet af hende, "Hrm, en besværgelig pige, det er De i hvert fald" medgav hun

Sombra smilede lidt og så Zarya an... "Hr. Shimada er en heldig mand."

Zarya smirkede tilfredst, "Det har han også fortjent at være"

Sombra nikkede langsomt og så lidt på hende...

Zarya så tænktsomt på hende, "Hvis jeg arbejde for Dem, hvad ville De så sætte mig til?" spurgte hun nysgerrigt

Sombra blinkede med øjnene og så på hende "jeg tænkte personlig bodyguard.." sagde hun, hun havde på fornemmelsen Zarya kunne tage hvem som helst af dem der arbejede for hendes forældre... og hun ville være langt nemmere at komme rundt omkring med fordi hun var en kvinde og stadig mindst lige så effektiv "og så er De jo også intelligent. Jeg har sjælendt haft så tilfredsstillende en aften som da De beskyttede min ældste søster."

Zarya kom til at grine lidt og nikkede, "Hm, hvis hr. Shimada en dag ikke længere skulle have brug for mig, vil jeg tænke over det"

Sombra smilede lidt "hm, godt." sagde hun.

Zarya smilte svagt og nikkede

Sombra lagde benene over kors og betragtede hende lidt "hmm, De er farligt selskab Frøken Zarya."

Zarya så på hende og hævede et øjenbryn, "Er jeg det?"

"Ja det er De" sagde Sombra og så ud af vinduet "som at tale med en præst... De får en til at ville åbne op om alle sine synder, det var dog en farlig egenskab.."

Zarya så overraskede på hende og grinte så fornøjet, "Jeg tror aldrig jeg er blevet sammenlignet med en præst før"

"Måske ikke" sagde Sombra med et smil "jeg har heller aldrig haft lyst til at tilstå til en præst.." hun skævede mod Zarya.

Zarya grinte lidt, "Det har jeg også svært ved at forestille mig" sagde hun og så iteresseret på hende, "Hvad bringer så disse lyster frem ved mig?"

Sombra rødmede svagt og så ud af vinduet. De ordvalg frøken Zarya.... hun overvejede dog spørgsmålet "jeg ved det ikke" svarede hun tænksomt "jeg finder nydelse i vores samtaler."

Zarya nikkede og betragtede hende tænktsomt, "Hrm, jeg må indrømme, at det gør jeg også"

Sombra blinkede med øjnene og så undersøgende på hende "De formår altid at overraske mig frøken Zarya."

Zarya brummede lidt og rystede svagt på hovedet, "Læg nu ikke for meget i det"